Forsikring og rabatter
Når du køber en sundhedspakke til dit kæledyr hos Dyrlæge Mikkelsen, får du samtidig adgang til rabatter på forskellige ydelser, som kan komme dig og dit kæledyr til gode, fx forsikring og udvalgte varer i vores klinik. Kontakt os i dag for at høre mere om vores sundhedspakker og de fordele, der følger med købet af dem.
Forsikring af dit kæledyr
Ved køb af en sundhedspakke får du 10% rabat på en dyreforsikring hos Dyreforsikring Danmark. En forsikring af dit kæledyr kan være med til at give dig ro i sindet, idet den både sikrer din hund eller kat sundhedsmæssigt, men også sikrer dig mod uforudsete, høje dyrlægeregninger.
Der findes flere forskellige former for kæledyrsforsikringer, og du er som hundeejer i princippet kun forpligtet til at tegne en ansvarsforsikring, idet dette er fastsat ved lov. Vi anbefaler dog kraftigt, at du tilvælger en ordentlig forsikring til dit dyr, og derfor er vi glade for at kunne tilbyde en rabatordning i samarbejde med Dyreforsikring Danmark.
Dyreforsikring Danmark
Dyreforsikring Danmark tilbyder attraktive forsikringer til både hunde og katte, der dækker ordentligt på alle væsentlige områder – uden at koste det hvide ud af øjnene. Forsikringerne, både til hund og kat, giver livsvarig dækning og en max sum pr. år på 35.000 kr. Med en ordentlig forsikring behøver du ikke bekymre dig om de mere praktiske ting i forhold til din hund eller kat, men kan i stedet bare nyde at være kæledyrsejer.
Andre rabatter
Udover 10% på din forsikring tilbyder vi også 10% rabat på mange af de varer, vi forhandler i vores klinik, 10% rabat på tandrens og tandbehandling og 10% rabat på enten kastration eller sterilisation.
Har du spørgsmål til hvilken forsikring, der passer bedst til dig og dit kæledyrs behov, så vejleder vi hos Dyrlæge Mikkelsen dig gerne til den rette løsning. Kontakt os i dag for at høre mere.