Viborgvej 86, 7400 Herning

Lukket - Se åbningstider her

Dyrlægevagtens døgntelefon

53 56 80 58

HVORFOR KASTER MIN HUND OP?

Der kan være mange årsager til, at din hund kaster op. Det er ikke usædvanligt, at din hund kaster op enkelte gange, men hvis din hund døjer med regelmæssige opkast, er det vigtigt at kontakte dyrlægen, da det kan være et tegn på en sygdom.

3 UFARLIGE GRUNDE TIL AT DIN HUND KASTER OP

Overspisning
Når din hund brækker sig, er det ofte en kortvarig og ufarlig tilstand, der kan skyldes overspisning eller forhøjet gasproduktion i tarmene. Hvis du har mistanke om, at dette er årsagen til opkast hos din hund, kan du prøve at rationere foderet, så risikoen for at din hund overspiser minimeres.

Unormal organisk påvirkning af tarmsystemet
Hunde kan selvfølgelig også kaste op, hvis de har spist noget, de ikke kan tåle. Det vil dog typisk ikke resultere i, at din hund kaster op mange gange eller over længere tid. Her vil hunden, ligesom mennesker, kaste op en eller flere gange over kortere tid, hvorefter opkastningen typisk vil stoppe.

Køresyge
Køresyge kan desuden også resultere i opkast hos hunde, og det vil typisk også gå over inden for nogle timer.

SYGDOMME OG LIDELSER, DER FÅR DIN HUND TIL AT KASTE OP

Oplever du, at din hund kaster op over flere dage, er det vigtigt at være opmærksom, da det kan være et tegn på, at din hund er alvorligt syg – særligt hvis der er blod i hundens opkast. Blod kan nemlig betyde, at der er en blødning i mave-tarmkanalen.

Mavekatar
Opkast kan være et symptom på mavekatar, som er en betændelse i hundens mavesæk. Mavekatar er en hyppig årsag til, at hunde kaster op, men det er relativt nemt at behandle. Her skal din hund tilses af dyrlægen og skal højst sandsynligt også have skånekost.

Mave- tarmsygdomme
Forskellige sygdomme i nyrer, lever, bughinden og bugspytkirtlen kan også give opkast og kræver behandling og udredning hos din dyrlæge, ligesom både god- og ondartede knuder i mave eller tarm, kan give anledning til opkast.

KONTAKT DIN DYRLÆGE VED TVIVL

Er du i tvivl om, hvorfor din hund kaster op, så kontakt din dyrlæge. Hos Dyrlæge Mikkelsen hjælper vi gerne med at tjekke din hund, hvis du er i tvivl om, hvorfor den kaster op. Vores dygtige dyrlæger kan finde årsagen til problemet og finde den rette behandling, så du igen får en sund og glad hund.