Viborgvej 86, 7400 Herning

Lukket - Se åbningstider her

Dyrlægevagtens døgntelefon

53 56 80 58

HVORFOR RYSTER MIN HUND?

Har du en hund, der ryster meget? Så er der som udgangspunkt ikke noget at være bekymret for. Hunde kan nemt begynde at ryste, hvis de bliver udsat for voldsomme varmepåvirkninger. Der kan også være en psykologisk årsag til, at din hund ryster – den kan for eksempel være nervøs eller ophidset. I nogle tilfælde er der en mere alvorlig årsag til, at din hund ryster. Derfor kan det være en god idé at tage din hund til dyrlægen, hvis din hund ryster og sitrer gennem en længere periode. Man kan dog ikke alene diagnosticere en hund på baggrund af, at den ryster.

HVIS DIN HUND RYSTER PÅ KROPPEN ELLER BENENE

Sygdomme som hjerteproblemer, nyresvigt, forgiftninger, for højt eller for lavt blodtryk, samt nerveproblemer kan være nogle af grundene til, at din hund ryster. For at stille en diagnose, er det nødvendigt, at hunden undersøges grundigt, og derfor er det vigtigt, at den kommer til dyrlægen.

Hvis din hund ryster og er sløv kan det ligeledes være en god idé at tage den til dyrlægen. Ligesom rysten, kan sløvhed skyldes mange ting, både sygdomme som hormonlidelser eller livmoderbetændelse. I alle tilfælde kan dyrlægen hjælpe dig med at udrede din hund og finde en løsning på problemet.

HVIS DIN HUND RYSTER PÅ HOVEDET

Begynder din hund at ryste på hovedet, kan det være et tegn på irritation i øregangen eller parasitter i ørene. Der kan også være tale om allergiske hudsygdomme eller fremmedlegemer i ørene. Det kan hjælpe din hund, hvis du jævnligt renser dens øre, men er din hund først begyndt at ryste meget på hovedet, skal du tage den til dyrlægen.

Hos Dyrlæge Mikkelsen hjælper vi med at finde årsagen til, at din hund ryster på hovedet, og vi behandler den nænsomt og med respekt.

Kontakt os i dag og få en tid til udredning og behandling af din hund.