Viborgvej 86, 7400 Herning

Lukket - Se åbningstider her

Dyrlægevagtens døgntelefon

53 56 80 58

Det sidste farvel

Det er aldrig sjovt at skulle sige farvel til et kæledyr, der har været en integreret del af familien i mange år, men det er samtidig heller ikke i nogens interesse at lade dyret lide unødigt. Hos Dyrlæge Mikkelsen vil vi gøre alt for at behandle dit dyr, men vi bliver samtidig nødt til at være ærlige om, hvornår det ikke længere er forsvarligt at fortsætte behandlingen. Kommer du frem til den beslutning, at det vil være bedst at aflive dit kæledyr, kan vi hjælpe dig med en human aflivning af fx din hund eller kat, der sætter dit kæledyr fri for smerte. Kontakt os i dag for at høre mere.

Overvejelser omkring aflivning

Som ejer er man selvfølgelig interesseret i, at ens kæledyr lever så længe som overhovedet muligt, men i den forbindelse er det vigtigt at kunne tilsidesætte sine egne behov og fokusere på, hvad der er bedst for dyret. Vi lytter til dine overvejelser, men som dyrlæger er det vores opgave at agere talerør for dit dyr, og sørge for at det til alle tider lever et værdigt liv. Vurderer vi, at dit kæledyr er i for store smerter til at kunne leve et værdigt liv, vil vi anbefale at tage en sidste afsked med dyret, så det kan få fred.

Sådan foregår det

Hos Dyrlæge Mikkelsen har vi stor respekt for, at det sidste farvel er en personlig sag, og vi tager derfor også dine ønsker i betragtning, når dagen oprinder. Nogle ønsker, at det foregår i klinikken, mens andre foretrækker, at det sker i deres eget hjem. Selve aflivningen foregår ved hjælp af en simpel injektion, hvorefter dyret langsomt sover ind. Dyret mærker ingen smerte, men vil i stedet opleve endelig at få ro. Processen er yderst human, men det er selvfølgelig altid forbundet med stor sorg at skulle sige farvel til en god ven. Vi står dog altid klar med trøst og forståelse i din sorgprocess.

Vil du vide mere? Kontakt os